Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Vinarliga boða frá luttøku, um tit eru ein størri bólkur, sum t.d. ein skúlaflokkur. Send okkum eini boð á nlh@nlh.fo og viðmerk hvussu nógv tit verða.
Kann tari bjarga okkum úr veðurlagskreppuni, matvørukreppuni ella lívmargfeldiskreppuni? Gerst klókari um hetta, tá Annette Bruhn, seniorgranskari í havvistfrøði, greiðir frá hugtakandi eginleikunum hjá tara og teimum stóru møguleikunum, hann hevur fyri framtíðina.
Aarhus Universitet skrivar:
Forelæser Annette Bruhn, seniorforsker i marin økologi, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene langs klodens kyster er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance, idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.
Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi over for flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning, der kan redde verden – men kan det virkelig være rigtigt?
Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør, hvad tang og alger er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden, når vi dykker ned i tangens smagsunivers.